Jagt og træning

Gennem de sidste 15 år har vi haft meget glæde af, at have vores Welsh Springere med på jagt, og ca. 1/3 af de hvalpe vi har opdrættet, bor hos familier, hvor de udover at være familiehunde og så  er aktive jagthunde i jagtsæsonen: 

JAGTEGENSKABER

Efterhånden er der en del jægere og andre welsh-entusiaster, der værdsætter Welsh Springerens alsidige jagtegenskaber. Den gode næse og uanet energi gør dem effektive hele dagen, de har gåpåmod overfor svært terræn og tæt vegetation, er der fugle i brombærrene kommer de ud. Deres evner anvendes bedst i skov, hegn og moseområder. De fleste welshere er spontan apportører, både på land og i vand, og for anskudt vildt gælder det samme. Samtidig holder de fleste god kontakt til føreren/jægeren og er lette at dirigere i terræn. De er ofte temmelig målrettet og bruger ikke voldsom meget energi på terræn uden færd. Følger man kropssproget er det tydeligt at se, specielt på halens aktivitet, at der er vildt i nærheden.

Det naturlige søgsmønster er afhængig af race. Spaniels skal søge foran føreren/jæger og inden for 30 meter, hvor den skal dække terrænet god og søge fra side til side. Welsheren har et lavt søg med næsen enten under eller i plan med ryglinie og med et lavere tempo end man ser hos F.T.spaniels, der oftest cirkler rundt med turbo på, samtidig med de søge fra side til side. WSS kan have tendens til at søge i linier og følge færd, hvilket imellem kræver kontrol af føreren. Er vegetationen tæt søger den effektivt og grundigt. Er terrænet mere åbent kan nogle gå stort, hvorfor det er en fordel at dirigering bliver indlært.

Anskaffer man sig en Welsh for at bruge den til jagt, skal man i respekt for Welsheren karakter, være indstillet på at den ikke egner sig til at blive glemt i en hundegård, når den ikke er på jagt. Det er en udpræget familiehund, der kun trives, hvis den er med i dagligdagen uden for jagtsæsonen. Til gengæld får man en effektiv og udholdende all-round jagthund, der dækker den almindelige jægers behov.

  

TRÆNING TIL JAGT        

De væsentligste træningselementer er lydighed, apportering og dirigering, hvis hunden udelukkende skal bruges til jagt.

For tidligt at kunne udnytte Welsh Springeren på jagt, er det klogt at starte den grundlæggende lydighedstræning, allerede når den er 3-4 måneder. Den bør som hvalp og unghund introduceres til jagtterræn, vildt (fugl) og vand. Skud skal den også vænnes til. Har man ikke selv gode erfaringer med skudtræning, skal man kun træne sammen med hunde og personer, der ved hvad det drejer sig om. Det er en stor hjælp, hvis hunden kommer ud og søge sammen med erfarne jagthunde. Har man mulighed for at tage den med på jagt som unghund er det en fordel, for at vække jagtinstinktet tidligt. Mange modnes mentalt sent og kan have tendens til at "lege", indtil det går op for dem, hvad jagt går ud på.

 Den grundlæggende lydighed skal være nogenlunde på plads, før man starter den målrettede træning, men der er intet i vejen for at træne delelementer, så længe man ikke lægger pres på hunden eller forcerer træningen. Welshere kan nægte at samarbejde, hvis presset bliver for stort, og de ikke er mentalt klar. Positiv indlæring, konsekvens og alsidig træning virker. Welsherne vil gerne og kan være meget entusiastisk. Den er lærenem og lærevillig, hvis man forstår at holde dens opmærksomhed. Træningen skal være motiverende og alsidig, dvs. at den samme øvelse ikke skal trænes igen og igen, så bliver det for ensformigt og hunden mister koncentrationen. Lav noget spændende, træn noget nyt, og udvid de øvelser den kan. Vend så tilbage med korte sekvenser, dermed vedligeholdes færdighederne og entusiasmen. Welsh Springeren elsker at være ude og bruge sin næse, så man skal være indstillet på, at være den kreative leder fra starten, ellers tager den gerne initiativet og finder selv noget interessant at beskæftige sig med.

 

Apportering er alfa omega – ingen jagt uden apporterende hund. Spaniel Klubbens apporteringstræning er baseret på afslutningsvis, at gå til den officielle apporteringsprøve, det er ikke noget krav, men har man gennemgået træningen skulle hunden være i stand til at apportere på jagt. Skal man til apporteringsprøven skal hundens kunnen afpudses og finjusteres.

Markprøvetræning i Spaniel Klubben kan bidrage væsentligt til førerens/jægerens kontrol af hunden i jagtsituationer, fordi skud og respekt for vildt, søg og dirigering indgår i træningen. Skal man deltage i markprøver er krydssøg og lydighed ekstra vigtigt.

Mange jagtforeninger arrangerer også hundetræning for deres medlemmer, bl.a. lydighed og apporteringstræning.

Når den basale indlæring er på plads og vedligeholdes jævnligt, er Welsh Springeren en effektiv all-round jagthund og en uundværlig jagtkammerat, og lige så vigtigt, man har en dejlig familiehund uden for jagtsæsonen.

©

Charlotte og Thomas Schütt | 4620 Havdrup - Denmark | Tlf.: +45 20728211 | kennel@lloer.dk